Abonnementsbetingelser gældende for Aktiv Træning
Sådan fungerer dit abonnement:
Som ny abonnent modtager du det nyeste nummer af Aktiv Træning. Du modtager magasinerne i din velkomstpakke, og derefter får du Aktiv Træning tilsendt portofrit på udgivelsesdagen én gang om måneden i løbende abonnement. Skulle Aktiv Træning være beskadiget, når du modtager det, skal du blot kontakte os, så sender vi dig et nyt. Indgår der en gave i din velkomstpakke, vil denne blive sendt separat 3 uger efter, vi har registreret din betaling, med mindre andet angives i tilbuddet.
Aktiv Træning udkommer 12 gange om året.
Der tages forbehold for pris-, moms og portoændringer, udsolgte varer samt ændringer af abonnements-betingelserne.
Abonnementstilbuddene gælder ikke i Grønland, i udlandet og på Færøerne. Aktiv Træning forbeholder sig retten til at godkende hver bestilling. Vi accepterer kun bestillinger fra personer over 18 år. Er du under 18 år, skal vi have en skriftlig bestilling med forældres underskrift.
Reklamer fra Bonnier og vores samarbejdspartnere i form af løse og faste indstik, kan forekomme og anses som en del af bladet. Denne form for reklamer kan ikke fravælges.
Opsigelse:
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement - vi skal dog have din opsigelse senest 5 dage efter, du har modtaget din forsendelse. Manglende betaling betragtes ikke som opsigelse. Returnering af blade eller nægtet modtagelse af blade over for posten, fritager ikke for betaling.
Betaling:
Vi sender dig et indbetalingskort med hvert nummer - benyt det til at betale dit abonnement med inden forfaldsdatoen. Betaler du senere, kan vi ikke nå at registrere beløbet, inden vi sender næste indbetalingskort, men først på det efterfølgende. Vi beder dig alligevel indbetale beløbet. Du kan aldrig komme til at betale for det samme blad to gange – det holder vi styr på. Har du betalt forud, sender vi det antal magasiner, du har betalt for. Udebliver betalingen, sender vi rykkere til dig. Rykkerne pålægges rykkergebyr, maksimalt i henhold til den til enhver tid gældende rentelovs bestemmelser herom.
Fortrydelsesret:
Du har 14 dages fortrydelsesret efter modtagelse af din første forsendelse. Dette betinges dog af ubrudt emballage, og at du selv betaler omkostningerne ved returneringen.
Persondata:
Al kundeinformation såsom navne- og adresseoplysninger behandles vha. moderne informationssystemer og lagres hos Bonnier AB. Vi gør alt for at yde dig den bedste service. Dertil bruger vi bl.a. et system, hvor vi hele tiden sørger for at behandle dine data optimalt. Det er vigtigt, at vi altid har det rigtige navn, adresse og evt. telefonnummer, samt hvilke blade eller andet du abonnerer på. Du kan til enhver tid få del i disse oplysninger ved at ringe til Kundeservice. Oplysningerne anvendes til at administrere abonnementet, bestillinger og betalinger samt til information og markedsføring via telefon, post og e-mail. Det betyder bl.a., at du kan få spændende tilbud fra Bonniers samarbejdspartnere. Ønsker du ikke disse informationer og tilbud, fordele og nye tiltag fra Bonnier, eller ønsker du ikke disse oplysninger videregivet til vores samarbejdspartnere, kan du kontakte os på tlf. 39 10 30 95, så vil dine oplysninger blive spærret. Bonnier opdaterer løbende disse oplysninger. Sådanne opdateringer sker ved hjælp af eksterne registre.
Ændring af abonnementet:
Har du ændringer til dit abonnement, herunder adresseændringer, ændring af betalingsperiode, tilmelding til PBS med mere, gøres det nemmest på www.aktivtraening.dk/kundeservice. Vi gør opmærksom på, at det er din egen pligt at melde adresseændring ved flytning - vi får ikke automatisk besked herom. Skulle du i forbindelse med manglende adresseændring ikke modtage din forsendelse, bliver magasinerne ved henvendelse eftersendt med ekstra portoopkrævning. Du kan kontakte os mandag-torsdag fra 9-16 eller fredag fra 9-14.30, hvis du ønsker personlig betjening, eller ringe til vores automatiske døgnservice.
Aktiv Træning
Bonnier Publications International AS