Om Bladkiosken.dk
Etableringsår: 2000
Adresse: Sct. Leonis Gade 5, 8800 Viborg
CVR: 30 57 66 91
Har du eventuelt nogle spørgsmål forud for bestilling, er du velkommen til at kontakte os på mail adressen adm@bladkiosken.dk eller telefon 3116 5587 (træffes mandag-torsdag kl. 9-15).
Generelle betingelser
Bladkiosken.dk er en annonceportal for magasiner og blade. Det betyder, at vi videreformidler din ordre til den respektive udgiver. Udgiveren sender derefter girokort og magasiner til dig. Det er således udgiveren, der står for al levering, betaling og support, og er den juridiske sælger af bladene til dig.
For hvert magasín står udgiverens abonnementsbetingelser beskrevet for de enkelte bladtilbud, se "Læs abonnements betingelser". Vi er behjælpelige med kontaktoplysninger på udgivernes kundesupport, hvis du får brug for det. F.eks. hvis du fortryder din ordre, skifter adresse eller har en reklamation.
Bladkiosken.dk ApS står desuden som juridisk sælger af en række udenlandske magasiner samt bøger. Disse betales alle online via betalingskort.
For at afgive en bestilling i Bladkiosken, skal du være fyldt 18 år og være bosiddende i Danmark. Tilbuddene gælder ikke ved forsendelse til Grønland, Færøerne og i udlandet.
Alle priserne på magasiner og blade på Bladkiosken.dk er inklusiv moms og forsendelse mv. Priserne på bøger er inklusiv moms men eksklusiv levering, som for fragt i Danmark udgør 32 kroner for 1. bog og 16 kroner for de følgende bøger, dog maks. 96 kroner. Priserne er dagspriser, og Bladkiosken.dk opdateres flere gange om ugen.
Det er ikke muligt at se tidligere ordrer via login på hjemmesiden. Hvis du derfor ønsker at modtage et nyt eksemplar af din ordrebekræftelse, kan du sende en mail til adm@bladkiosken.dk, så sender vi en ny bekræftelse til dig. Alle aftaler indgås på dansk.
Det er kun via hjemmesiden, at du kan bestille varer fra Bladkiosken.dk ApS. Hvis du evt. har forespørgsel på varer som ikke er på siden, er du meget velkommen til at kontakte os mht. om vi kan skaffe magasinet/ bogen. Vi har via vores leverandører adgang til mere end 3.000 magasiner og 1,5 mio. bøger, så ofte kan vi skaffe varen til dig.
Læs i øvrigt udgiverens abonnementsbetingelser, som fremgår af hvert enkelt magasin, ved tryk på linket "Læs abonnements-betingelser".
Fortrydelsesret
Du har generelt 14 dages fortrydelsesret efter modtagelse af din første forsendelse. Fortrydelsesretten kan kun udnyttes hvis varen tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder altså, hvis du bruger varen på en måde som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt.
Når fortrydelsesretten udnyttes skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Varer der betales med girokort skal returnere til den respektive udgiver - vi oplyser gerne adressen. Varer der betales online kan sendes til:
Bladkiosken.dk ApS
Sct. Leonis Gade 5
8800 Viborg
Du kan også fortryde ved at nægte at modtage varen på posthuset, eller aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
Når du fortryder et køb hvor du har betalt online, tilbagebetales købesummen naturligvis til dig. Dette gøres ved en overførsel til din bank konto, når vi har fået varen retur og kontrolleret at den lever op til reglerne for fortrydelsen. Det er derfor vigtigt at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer.
Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken - eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.
Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.
Har du bestilt et magasin hvor vi alene formidler din bestilling til udgiveren, skal fortrydelsesretten gøres gældende overfor udgiveren, da aftalen indgås på vegne af udgiveren.
Betaling
Når du bestiller fysiske magasiner og blade i Bladkiosken, betaler du i de fleste tilfælde ved hjælp af et girokort, som du får tilsendt fra udgiveren.
Når det gælder danske magasiner, får du tilsendt girokortet sammen med første blad. Når det gælder udenlandske magasiner får du tilsendt et girokort, og magasinerne bestilles til dig når din betaling er modtaget.
De udenlandske magasiner samt bøger som du køber af Bladkiosken.dk ApS betales alle online vha. betalingskort. Du kan betale online med følgende kreditkort: Dankort, VISA/ Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, VISA electron og JBC.
Der tages ikke gebyr ved kortbetaling på Bladkiosken.dk.
Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.
Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Bladkiosken.dk eller andre har mulighed for at læse dataene.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne er sendt til dig. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
Levering
Medmindre andet fremgår af beskrivelsen, er opstartstiden på magasin-abonnementerne:
3-4 uger for Newsweek og Economist, fra din bestilling er modtaget
4-8 uger for magasiner fra Danmark, fra din bestilling er modtaget
4-6 uger for magasiner fra Frankrig, fra din indbetaling er modtaget
6-10 uger for magasiner fra England, fra din indbetaling er modtaget
8-16 uger for magasiner fra USA, fra din indbetaling er modtaget
Dit abonnement starter med et kommmende/ nyt nummer. Derfor er det nummer af bladet der er brugt som illustration i Bladkiosken ikke er et af de numre, som indgår i dit abonnement.
Bøgerne sendes indenfor 6 hverdage, fra din bestilling er modtaget.
Reklamation
I tilfælde af at magasinet/ bogen evt. er beskadiget ved modtagelsen, så kontakt hurtigst muligt Bladkiosken.dk på mail adm@bladkiosken.dk eller telefon 3116 5587, for nærmere information om, hvorledes du skal forholde dig.
Medlemskab og Cookies
På Bladkiosken.dk kan du oprette dig som medlem. Ved at tilmelde dig, opnår du følgende gratis fordele:
1) Ved login at kunne bestille magasiner og bøger, uden at skulle taste dine adresseoplysninger igen
2) Dit eget elektroniske arkiv på eblade.dk, hvor du kan læse og gemme digitale blade
3) Mulighed for gratis at abonnere digitalt på dine yndlings blade
4) Nyhedsbrev fra bladkiosken.dk via mail (kan frameldes igen)
5) Chance for at vinde præmier i vores konkurrencer
Medlemskabet er 100% gratis, og kan til hver en tid frameldes igen.
Som udgansgpunkt gemes ikke cookies, men når du logger ind på Bladkiosken.dk, kan du afkrydse "Husk login". Derved gemmes en cookie, så du automatisk er logget ind, næste gan du besøger Bladkiosken.dk.
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din PC.
Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.
Cookien vi gemmer er en ”permanent Cookie” og den gemmes som en tekstfil på din PC i et år. En ”permanent Cookie” er med til at vores server kan genkende din PC næste gang du logger ind på vores hjemmeside.
Du har altid mulighed for at slette cookies fra din computer. Det kan fx gøres på følgende måde: I Internet Explorer 5.X slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Slet cookies
Logstatistik
Logstatistik bruges på Bladkiosken.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm. Vi anvender alene logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Den data-ansvarlige er Andreas Dirksen.
Personoplysninger
Bladkiosken opbevarer dit navn, adresse, telefon nummer og e-mail adresse i et elektronisk kundekartotek, som ingen andre end Bladkioskens indehavere og ansatte har adgang til. Når du bestiller en vare i Bladkiosken.dk, videreformidler vi dog din bestilling, dit navn og dine kontaktoplysninger til den respektive leverandør, som ekspederer din bestilling.