Dragen gled frem af skyggerne. Langsomt, ét for ét, flyttede den sine tykke, skællede ben.
»Nico!« hviskede jeg febrilsk.
»Jeg har set den,« sagde han og greb fastere om spyddet.
»Bare bliv ved med at gå.«
Det kunne han sagtens sige. Mine ben var stive og mærkelige, og hele min krop susede og dunkede og summede af skræk.
Hvis den drage bare kom et skridt nærmere...

Det er ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige og måske få nogle ganske almindelige venner.
Men det går ikke, når man er Skammerens datter og har øjne, ingen almindelige mennesker tør se ind i.

Produkt detaljer